Sådan vælger og finder du de bedste opskrifter til hverdagen
3. oktober 2018Elsker du at lave mad eller vil du i hvert fald bare gøre det mere i hverdagen? Så er du ligesom mange andre danskere!
Men det kan også bare blive rigtigt svært, for i dag er der mange af os, som har travle hverdage, og som ofte kan komme til at vælge de lettere, og ofte usundere, alternativer.
Tit så handler det faktisk bare om lige at finde de rigtige opskrifter, som gør, at madlavningen bliver lidt sjovere. Det kan være godt for dig på mange måder – læs derfor videre og få nogle god råd til at lave de rigtige valg!
Vælg de sjove opskrifter
Madlavning er en kunst, og gastronomen i os vil ofte gerne have meget strikse krav til denne disciplin.
Men nogle skal det altså bare være sjovt! Få ting kan få gang i smiletøjet som at stå at kaste pandekager og prøver at gribe dem igen, mens hele familien eller vennegruppen er i køkkenet. Hos vielskermad.dk finder du en opskrift, som virkelig kan kastes rundt med!
Eller hvad med en pizza? Prøv at se, om du kan gøre ligesom de professionelle og så faktisk snurre dejen rundt på fingeren.
Det vigtige her er, at madlavning også skal være sjovt. Der skal nemlig være plads til leg, og derfor skal du vælge opskrifter, som lader dig og familien være lidt skøre og prøve nogle sjove ting af i køkkenet.
Tænk gerne langsigtet med fælles ingredienser
I hverdagen kan det være svært at komme ud at lave 7 forskellige retter om ugen. Derfor er det bedre at tænke langsigtet.
Er der eksempelvis tilbud på løg, oksekød og bønner i supermarkedet, så kan det både blive til dele af en pizza, spaghetti med kødsovs, chili con carne eller meget andet.
Men det vigtige er her, at du tænker over en længere periode – du skal vælge opskrifter, som hænger sammen! På en måde kan det siges, at du skal kunne tage resterende ingredienser fra den første opskrift til den anden, fra den anden til den tredje, og så videre.
Det er en fantastisk måde at blive kreativ på, for du bliver faktisk tvunget til at tænke i nye baner. Løg er måske ikke altid lige spændende rå – hvad nu hvis du svitsede dem eller lavede bløde løg?
Disse tanker kommer op, hvis du vælger opskrifter på en længere basis end bare til i morgen!
Vælg nogle af dine livretter
Måske er lasagne med salat ikke den mest imponerende ret – og måske er det at lave et småt brød ikke noget stort for verdenskendte kokke.
Men hvis det er det, som du gerne vil, så skal du ud at gøre det! Måske det vigtigste i dine opskrifter bør være, at det er mad, som du ikke kun vil lave, men som du også glæder dig til at spise bagefter!
Ved at vælge nogle af dine livretter kan du sikre dig, at dette kommer til at ske. Når det kommer til madlavning, så må du altså godt vælge med maven!