Vilkårene på et SU lån

Vilkårene på et SU lån

13. februar 2020 0 Af redaktionen_dk

Der er mange vilkår, der gør sig gældende, når man optager et SU lån. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ind i disse, inden du begynder at stifte gæld til staten.

Mulighederne ved at optage et SU lån er store, men det er alligevel en god ide at forstå de betingelser, du låner penge under. Det drejer sig selvfølgelig både om rentesatserne samt de relevante vilkår for tilbagebetalingen af selve lånet.

Hvis du vil finde alt information om SU lån samlet et sted, så kan du læse mere her. Der kan du for eksempel læse mere om, hvor meget du kan låne om måneden.

En lav rente

Den største fordel ved et SU lån er den attraktive rente. Sammenlignet med andre lån til privatforbrug så er renten her betydeligt lavere.

Overordnet set kan man sige, at der dels er renter på lånet, mens du studerer, og dels når du er færdiguddannet. Det er dog forskelligt, hvor meget rente der er på lånet afhængigt af, om du stadig er i gang med at læse, eller om du er færdiguddannet.

Mens du studerer, er der en fast rente, som i skrivende stund ligger på 4 procent om året. Det vil altså sige, at der til dit lån hvert år bliver lagt 4 procent oveni. Denne rentesats har ligget relativt fast, men det kan være en ide at tjekke op på, om den stadig ligger på 4 procent, når du læser dette.

Når du er færdiguddannet, så er rentesatsen på lånet af mere varierende karakter. Den afhænger nemlig af den såkaldte diskonto, som løbende bestemmes af Danmarks Nationalbank. På dit SU lån er den årlige rente som færdiguddannet altid diskontoen tillagt en ekstra procent. Diskontoen har dog lige siden 2012 ligget fast på 0 %, så derfor er renten som færdiguddannet altså lige nu netop en procent om året.

Der er altså tale om en meget attraktiv rentesats, når du er færdiguddannet. Du skal dog være opmærksom på, at du vil blive straffet med en højere rentesats, hvis du misligholder aften om tilbagebetaling. Hvis du ikke afdrager på lånet som aftalt, så vil lånet nemlig få en rente på 8,05 procent, og derudover vil du også være nødt til at betale forskellige gebyrer.

Det er altså yderst vigtigt, at du overholder aftalen om tilbagebetalingen af lånet!

Regler for tilbagebetalingen af SU lånet

Der gælder nogle meget simple regler for tilbagebetalingen af SU lån. Vigtigst af alt er det, at tilbagebetalingen begynder 1. januar mindst et år efter din uddannelses afslutning. Det vil altså sige, at hvis du afslutter din uddannelse i maj 2024, så skal du først begynde at betale af på lånet d. 1. januar 2026.

På den måde har du også haft mulighed for at få dig et fast arbejde, så du har penge til at betale af på lånet. Antallet af år du har til at betale lånet, varierer lidt afhængig af størrelsen på SU lånet, men det ligger imellem 7-15 år, hvor du med et større lån har mulighed for at tilbagebetale det over flere år. Med muligheden for et SU lån er der altså ingen undskyldning for ikke at have råd til at deltage i fredagsbaren!