Festerne kommer snart igen

Festerne kommer snart igen

16. marts 2021 0 Af redaktionen_dk

Vi er nok alle ved at være godt trætte af at være lukket inde. Coronaen har nu varet over et år, og kultur og restauranter har været lukket ned det meste af tiden. 

Når det kommer til sjov og ballade, så har barer og danseklubber og været lukkede i perioden, og vi trænger alle sammen til at komme ud og have det sjovt.

Lyset for enden af tunnelen

Men, men, men! Nu kan vi altså se det – lyset for enden af tunnelen. Verden er i fuld gang med at blive vaccineret, og vi behøver snart ikke at skubbe vores fester længere. Konfirmationer og bryllupper kan afholdes, fødselsdage kan endelig fejres, og så er der firmafesterne. 

Hold et brag af en firmafest

Rigtig mange af os har arbejdet hjemme i det seneste år. Vi savner arbejdsplads uden skrig og skrål fra ungerne. 

Vi savner vores kollegaer. Vi savner samværet. Derfor er det helt oplagt, at det første der skal ske, når det er sikkert igen, er at arbejdspladserne skal have holdt et brag af en firmafest, så medarbejderne bliver rystet godt sammen igen.

Hold en sund og sjov fest

Selvom vi glæder og til fest og god mad og drikke, så er en del af os lidt ekstra forsigtige nu. Corona, hjemmearbejde og lockdown har ført til, at de fleste af os har taget et par kilo på. Det er selvfølgelig helt okay, men vi er måske lidt mere forsigtige med vores kalorieindtag.

Men det behøver slet ikke at være et problem til en firmafest. Mange arrangører tilbyder sund og lækker catering, så alle kan være med. 

I kan for eksempel bestille en lækker salatbar, så alle kan få godt med grøntsager indenbords. I kan også lave et tema, hvor maden automatisk skal være sund. Måske er det ‘post-corona-fest’, hvor I spiser sundt og danser natten lang?

Tingene skal nok komme tilbage til normalen

Det tager sin tid, men vi er på vej tilbage. Hvis vi holder fast nu, så er pandemien på tilbagetog, presset af vacciner og udholdenhed. 

Vi har stået sammen i over et år, og nu er vi næsten igennem, og så er vi klar til at fejre det med venner, kollegaer og familien. Hvis du virkelig savner det, så begynd planlægningen af den store fest nu. Så er du helt klar, når verden åbner sig igen.