Sådan kan du indrette det perfekte træningscenter i hjemmet

Sådan kan du indrette det perfekte træningscenter i hjemmet

7. december 2018 0 Af redaktionen_dk

Der er rigtig mange fordele ved at træne. Både kroppen og psyken får fornyet energi, risikoen for sygdomme falder og kroppen bliver fysisk stærkere. Men der er for mange danskere en hæmsko i forhold til at skulle tage til fitness centeret jævnligt. For at holde kroppen sund og ved lige, så er det netop vigtigt, at man holder fast i en rutine, hvor man sørger for at sætte tid af til sig selv; tid, som man investerer i et godt helbred.

Lad træningscenteret komme til dig

Der kan være mange årsager til, at man ikke kommer afsted i træningscenteret. Det kan være fordi det er tidskrævende at skulle bruge ekstra tid på transport, det kan være at det virker mere uoverskueligt og som et større projekt, når man skal ud af døren. Det kan også være, at man har børn hjemme, som man ikke bare lige kan køre fra. Uanset årsagen, så er det en ret nem løsning: Flyt træningscenteret hjem i villaen eller lejligheden.

På den måde har du altid direkte adgang til alle dine yndlings træningsfaciliteter. Har du lige en halv time mens aftensmaden er i ovnen, så er det bare at hoppe i træningstøjet og give den gas. Du kan samtidig gå til og fra køkkenet for at tjekke, at maden ikke brænder på eller lignende. Den halve time er ofte en halvt ime, som er mere eller mindre spildtid hos mange familier. Man kan ikke rigtig foretage sig så meget, fordi man skal holde øje med maden, så mange går bare rundt og laver lidt småting imens eller sidder på mobiltelefonen.

Når træningsfaciliteterne er i hjemmet, så kan man udnytte den halve time effektivt og derved ikke føle, at man putter mere ind i det daglige skema, som hos mange i forvejen er lidt presset. Er man enlig forælder, så er det også en god måde at kunne træne på, når børnene er lagt is eng, uden man skal til at have fat i en babysitter.

Sådan indretter du dit eget træningscenter

Men hvordan indretter man så det perfekte træningscenter i hjemmet? Det perfekte træningscenter for dig er ikke nødvendigvis det perfekte træningscenter for din nabo. Det gælder derfor om at udarbejde det ud fra dine egne interesser og ønsker, samt naturligvis mængden af plads. Nogle faktorer, du bør overveje er:

  • Skal træningsmaskinerne stå i stuen eller i et separat rum?
  • Konditionstræning eller styrketræning? Måske begge dele?

Skal man have træningsudstyret i stuen, så er det oplagt at vælge noget udstyr, der kan foldes delvist sammen eller som ikke fylder en hel masse. Vægte m.v. bør opbevares i kasser eller original opbevaring i gulvhøjde eller tættest derpå, så ingen får dem over fødderne.

Med hensyn til konditionstræning, så er nogle oplagte maskiner en konditionscykel, spinningcykel, løbebånd eller romaskine. Vil man dyrke styrketræning, så er en træningsbænk et rigtigt godt valg. Nogle af disse kan også klappes op, så de ikke fylder ret meget. En light udgave kunne være nogle håndvægte.

Virker det som en stor startudgift, så kan man enten købe træningsudstyret brugt eller tage et lille lån. Mange foretrækker ubrugt træningsudstyr. Tænk på at det er en god investering i ens helbred, og så vil det med tiden betale sig selv ind i forhold til medlemskab i et fitnesscenter.