Forskellige slankekure – hvilke findes derude?
24. september 2018I dag er sundhed et af de helt store emner, som vi tager op både i samfundsdebatten såvel som derhjemme over middagsbordet.
Derfor kan det da heller ikke overraske nogen, at slankekure også er kommet på bordet, som forskellige metoder til at opnå vægttab og en sundere livsstil på.
Desværre er der utroligt mange forskellige kure derude, som alle bliver sponsoreret af kendte, læger og ernæringseksperter. Derfor kan det være svært at navigere i dette landskab af slankekure og stadigvæk holde øjeblik. Læs videre og få et indblik i nogle af vor dags mest populære slankekure!
5:2 kuren
5:2 kuren er hurtigt blevet en utroligt populær kur, selvom den ikke har været i offentlighedens søgelys særligt længe. Slankekuren består nemlig af ét meget enkelt princip – 5 dage om ugen skal du spise normalt, mens du 2 dage om skal nedsætte dit kalorietal relativt meget.
Det betyder kort sagt, at du kan have din daglige rutine med forskellige måltider og råvarer i langt størstedelen af tiden. 2 dage om ugen skal du så skære ned, hvor kvinder skal ned på 500 kalorier, mens mænd skal ned på 600. Dette gør, at kroppen tærer på sine egne fedtdepoter, og dermed skaber et vægttab for dig.
Denne kur er populær, fordi den er let at holde privat. Du kan sagtens gå ud i sociale sammenhænge, for så kan du bare vælge at faste på et andet tidspunkt. Derudover er den let at holde, for nøjes du med kalorielet morgenmad og aftensmad på de 2 dage om ugen, så bliver det let at få en rutine i gang!
Tilbage til stenalderen
En anden moderne kost tager os tilbage i tiden. Slankekuren her er stenalderkost (også kendt som ”palæokost”) og har til formål at lade os spise, som vores forfædre nu engang spiste.
Det betyder, at du med denne kost skal prøve at undgå forarbejdede fødevarer med eksempelvis raffineret sukker. Det betyder at ting som slik erstattes med bær, mens grøntsager bliver en væsentlig del af kosten.
Denne slankekur er blevet populær af flere årsager. Først og fremmest kan du på stenalderkost stadig spise fedtprodukter, og du kan stadig nyde mange af de retter, som du spiser i dag. Derudover kommer mange til at blive bedre til at lave mad med råvarer og opnå bedre evner i madlavning, hvilket også er rart efter slankekuren!
På kur med juice
En sidste populær kur er den såkaldte ”juice kur”. Denne kur består, i al sin enkelthed, af, at du over en uge kun drikke juice baseret på grøntsager.
Det er meget simpelt, men har vidtrækkende konsekvenser. Denne kur har nemlig flere gange vist sig at være god til at ryste de første par kilo af. Det betyder, at personer på denne kur let kan få det nødvendige ”boost” til faktisk at fortsætte med vægttabet!
Derudover er det at lave juice og smoothies derhjemme efterhånden blevet lidt af en trend. Derfor er juicekuren en fin måde til at få ny inspiration på.